Reglerne for selve prøvedagen er klare. Det, der er lettere at overse, er den del, ministeriet lader skolen selv bestemme: om eleverne må bruge AI, når de laver de produkter, prøven senere bygger på.
Prøvedagen: tre situationer, samme svar
Børne- og Undervisningsministeriet skelner mellem tre slags prøver. Svaret er det samme i alle tre.
Skriftlige stedprøver. Ministeriet skriver, at "eleverne må derfor ikke bruge tekstgenererende AI-værktøjer under de skriftlige stedprøver" i folkeskolen. Det gælder dansk, matematik, tysk, fransk og engelsk.
Mundtlige prøver med forberedelse samme dag. Fra eleven får sit spørgsmål, og til prøven er slut, må generativ AI ikke bruges.
Mundtlige prøver, der bygger på undervisningsmateriale. Her kan AI have været tilladt undervejs i undervisningen. Alligevel gælder det, at "når eleven møder op på prøvedagen, er det ikke tilladt at anvende generativ AI."
Om internettet: hvor eleverne må søge viden på nettet under en prøve, må de ikke bruge AI-genererede søgeresultater fra browseren. Almindelige søgeresultater er én ting. Det svar, en indbygget AI genererer oven på dem, er noget andet.
Det, skolen selv skal beslutte
Synopser, prøveoplæg, portfolioer og andre produkter, eleverne laver i undervisningen og senere går til prøve i, hører under en anden regel. Her har eleverne adgang til de hjælpemidler, skolebestyrelsen har tilladt.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anbefaler, "at der ikke tillades brug af generativ AI i prøverelaterede produkter". Begrundelsen er, at bedømmelseskriterierne ikke tager højde for det. En censor, der skal vurdere en synopsis, har ingen målestok for, hvor meget af arbejdet der er elevens.
Bestyrelsen kan sige ja, og den kan sige nej. Bliver punktet aldrig taget op, har hverken læreren, eleven eller forældrene noget at holde sig til, når spørgsmålet kommer op i maj.
Beslutningen hører til på dagsordenen
Sæt punktet på et bestyrelsesmøde i god tid før prøveperioden. Beslutningen skal skrives ned, den skal med i skolens AI-retningslinjer, og både lærere, elever og forældre skal kende den, inden arbejdet med prøveoplæggene går i gang.
Hvad der tæller som snyd
Definitionen er kort: "Det betragtes som snyd, hvis en elev udgiver en andens arbejde for at være sit eget, herunder også fx en chatbots arbejde."
Bekræftes en mistanke, kan skolelederen bortvise eleven fra prøven og beslutte, at besvarelsen og karakteren bortfalder. En bortvist elev får tilbudt at gå til prøve på ny. Hjemlen står i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver, § 56, stk. 2, samt bilag 1 og 2.
Bemærk, at afgørelsen ligger hos skolelederen. Læreren rejser mistanken og leverer det, der ligger til grund for den. Derfor betyder det meget, at grundlaget kan holde: et sprogskifte midt i en tekst, viden eleven ikke har haft i undervisningen, en samtale hvor eleven ikke kan gøre rede for sit eget arbejde. En detektorscore er ikke et grundlag.
Hvad reglerne betyder for undervisningen frem mod prøven
En elev, der har brugt AI til at få skrevet det meste af året, møder til prøven uden det, prøven måler. Derfor betaler det sig at tage stilling tidligt på året frem for i april.
Tre ting kan lægges ind i undervisningen uden at ændre på noget fagligt:
- Skriv under prøvevilkår nogle gange om året. Papir eller låst skærm, samme tidsramme som prøven. Eleverne finder selv ud af, hvad de kan uden hjælp.
- Tal om, hvad prøven måler. Eleverne kender kravet om at aflevere eget arbejde. De ved sjældnere, at kravet gælder chatbotten på samme måde som klassekammeraten.
- Gør reglen konkret i hvert fag. "Ingen AI til prøven" er en overskrift. Hvad der er tilladt i dansk, når klassen arbejder med en synopsis, er det, eleven har brug for at vide.
Hvad ministeriet siger om undervisningen
Den 26. juni 2025 udsendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet syv anbefalinger om generativ AI i folkeskolens undervisning. To af dem rammer prøveområdet direkte:
- "Tal med eleverne om, hvordan, hvornår og med hvilket formål de kan bruge generativ AI i de enkelte fag."
- "Fortæl forældrene om skolens tilgang til generativ AI."
De øvrige fem handler om fælles rammer, GDPR, erfaringsudveksling i personalegruppen, kompetenceudvikling og at bruge AI, hvor det giver faglig mening.
Sammenhængen mellem de to sæt regler: anbefalingerne handler om undervisningen, prøvereglerne om prøven. De mødes i prøveoplægget, som laves i undervisningen og bedømmes til prøven. Derfor er det netop dét, bestyrelsen skal tage stilling til.
Fire spørgsmål, I bør kunne svare på inden prøveperioden
- Har bestyrelsen truffet beslutning om generativ AI i prøverelaterede produkter, og er den skrevet ned?
- Ved lærerne i prøvefagene, hvad beslutningen betyder for netop deres fag?
- Er eleverne blevet fortalt det, og hvornår?
- Ved forældrene det, og gennem hvilken kanal?
Falder svarene svært på to eller flere af dem, er der arbejde at gøre, mens der stadig er tid til det.
Skal kollegiet have det på plads inden foråret?
På en fagdag arbejder vi med, hvad reglerne betyder i hvert enkelt prøvefag, og I går fra dagen med et udkast til den beslutning, bestyrelsen skal træffe.
Se kursus i AI til skolerKilder
- Brug af digitale hjælpemidler og kunstig intelligens ved folkeskolens prøver, Børne- og Undervisningsministeriet. Alle citater om prøvedagen og om snyd er herfra
- Syv anbefalinger om brug af generativ AI i undervisningen i folkeskolen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 26. juni 2025
- AI-miniguide: tillæg til vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens, december 2025
Reglerne kan ændre sig fra prøvetermin til prøvetermin. Tjek ministeriets side, før I lægger jer fast på noget for i år.